Regenerativ ferie og bæredygtighed på Byaasgaard

Regenerativ Ferie: Vi arbejder med regenerativt, fordi vi ikke kan lade være! For os er det den eneste rigtige vej at gå.

Med de mange gæster vi har forbi Byaasgaard i løbet af sæsonen, ønsker vi endvidere at vores tiltag skal være synlige, så de kan inspirere til gode løsninger, som vores gæster kan tages med hjem eller med på arbejde.

Når vi arbejder med regenerativt & med bæredygtighed, splitter vi arbejdet op i et klimamæssigt, et socialt, et kulturelt og et økonomisk aspekt. Heraf arbejder vi for nuværende hovedsageligt med det klimamæssige og selvfølgelig det økonomiske, der får det hele til at hænge sammen. 

Natur

Hvad er regenerativt landbrug?

Regenerativt landbrug dækker over dyrkningsmetoder i landbruget, hvis formål er at dyrke jorden mere bæredygtigt og skånsomt, så den ikke udpines, så man skaber en frugtbar og sund jord – det handler også om at tilføre værdi og forbedre området.

Nogle af principperne i dyrkningsmetoden:

Jorden skal fodres: Kompost af planterester og dyregødning skal afgive naturlige næringsstoffer til jorden, mens kunstgødning undgås.

Jorden skal være dækket så meget som muligt: Jorden bør holdes dækket året rundt ved hjælp af efterafgrøder eller vinterafgrøder på markerne.

Jorden skal ikke forstyrres: Pløjning og anden bearbejdning af tunge maskiner samt kemisk forstyrrelse fra eksempelvis pesticider eller kunstgødning bør undgås.

Læs mere om Mikrolandbruget på Byaasgaard HER

Hvad er regenerativ turisme?

Hvordan arbejder Byaasgaard med FN’s verdensmål?

Vi benytter FN’s verdensmål som rettesnor og har udvalgt fire mål, som vi fokuserer særligt på. Se et lille udvalg af vores tiltag her: 

FN verdensmål 12
  • Vi indkøber i høj grad lokalt og økologisk
  • Vi benytter ikke engangsplast
  • Vi fortæller vores gæster om vores bæredygtige tiltag, og hvordan de kan bidrage
FN verdensmål 6
  • Vi benytter ikke sprøjtemidler
  • Vi benytter svanemærkede rengøringsmidler 
  • Vi benytter vandsparere i alle bade, toiletter og håndvask
FN verdensmål 7
  • Vi køber udelukkende el fra vindmøller
  • Vi har udskiftet træpillefyr med varmepumper
  • Vi indkøber hårde hvidevarer med energimærke og bruger udelukkende LED pærer
FN verdensmål
  • Vi beplanter Byaasgaard mhp biodiversitet
  • Vi passer på naturen, for at bevare det oprindelige
  • Vi omdanner madffald til organisk materiale

Den sociale drøm

Vi har store drømme om på sigt at arbejde mere målrettet med den sociale bæredygtighed ved at skabe et arbejdsfællesskab på Byaasgaard, der kan tilbyde arbejde til mennesker, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Hvem står bag?

Læs mere om hvem vi er KLIK HER