Helårs-bådplads - bådebroen på Byaasgaard
Lej en bådplads - sæson
Alle har mulighed for at leje en helårsplads ved broen
Broen står hele sommerhalvåret, fra starten af april til midt september
Både der stikker op til 40 cm. kan komme til og fra broen uanset vandstand. For enden af broen er der en aflang flydeplatform, som kan benyttes ved af- og påstigning
En del af det at have sin båd liggende ved broen er, at man hjælper med at sætte broen op og tage den ned igen, og fællesskabet omkring broen betyder, at man kan have sin båd liggende på land eller i vandet hele året.
En plads (inkl plads på land & vinteropbevaring) koster 2800kr (2024).
Ved deltagelse i 2 hele arbejdsdage (opsætning og nedtagning af bro får man pladsen til 1500kr (2 x 650kr reduktion)
Som bådpladslejer forventes du at deltage i min. to årlige arbejdsdage, hvor broen henholdsvis sættes op sidste lørdag i marts og pilles ned sidste lørdag i september (manglende deltagelse 650kr pr gang).
Derudover har vi i marts 1-2 dage hvor vi reparerer brofag osv.
Ordensregler – Bådbroen @ Byaasgaard
- Sæsonen / bådlejen betales for perioden 1. april – 1. april.
- Lejen betales for et år ad gangen. Prisen er for retten til en bådplads og en opbevaringsplads, samt fri benyttelse af slæbested. Prisen for bådpladsen er for én båd, uanset størrelse. Ud over båden må der på den anviste landplads opbevares én bådtrailer + én kasse til opbevaring.
Når man lejer en bådplads forpligtiger man sig også til at deltage i 2 arbejdsdage. Det er ved broopsætning og bronedtagning (se nedenfor). Ved manglende deltagelse opkræves 650kr pr arbejdsdag (2023)
Man forpligter sig til at holde sin landplads ryddelig og pæn. På bådejerens plads skal alt udstyr/grej løsdele opbevares i bådejerens kasse. Kasse på anvist plads må max måle 2,0 x 1,3 meter. Højde max 1,5 meter.
Både skal fortøjres til egne pæle/rør, da broen kan ikke holde til at der fortøjres direkte til den. Vi anbefaler 4 stk 2” jernrør a 3 meter. Den enkelte bådejer skal selv anskaffe/opsætte rør/pæle til egen fortøjning. Bådejeren er ansvarlig for at fortøjning og pæle er forsvarligt opstillet og udført.
Vi anbefaler at alle har en ansvarsforsikring på deres båd.
Bådpladser er delt så de ulige numre er på vestsiden mod Lynæs, og de lige numre er på østsiden mod Frederiksværk. Man tæller udefra den yderste ende af broen og ind mod land. Yderste nummer er således hhv. nr 1 & 2.
Kørsel til bro og landplads er kun til hurtig af og pålæsning. Parkering ikke tilladt.
Transportvogne, trillebøre og andet må ikke henstilles på broen.
Den enkelte bådejer skal slå græsset på den anviste plads. Manglende græsslåning vil automatisk blive udført mod betaling.
Bytning af pladser/ enheder aftales med Byaasgaard. Både kan ikke sælges med bådplads/landplads. Vi fører ikke ventelister.
Sidebroer skal godkendes af Byaasgaard.
Både, trailere, eller andet må henstilles på området uden for de nummererede pladser.
Overtrædelse af reglerne kan medføre opsigelse af bådpladsen.
Kun ved fælles hjælp kan vi holde vores bådområde og tilhørende arealer sikkerhedsmæssige forsvarlige, pæne og indbydende
opdateret 2024
Om broopsætning- og nedtagning
Arbejdsdagene vil være med forplejning og det plejer at være rigtig hyggeligt. Er du forhindret i at deltage opkræves et gebyr.
Vi sætter broen op den første lørdag i april – kl. 9.00.
Vi tager broen ned den sidste lørdag i september – kl. 9.00.
- Vi benytter en gravemaskine til at sætte broen op og tage broen ned. Ved samme lejlighed trykkes den enkelte bådejers fortøjrings-rør i og tages op.
- Vedr fortøjrings-rør ved opsætning: På arbejdsdagen sætter vi broen op først og sætter platforme op. Herefter trykker vi bådejernes pæle/rør i. Bådejeren forpligtiger sig til selv at få rørene fragtet ud til sin plads på broen, og kan hermed også instruere i hvor pælene skal placeres.
- Vedr. fortøjrings-rør ved nedtagning: Dagen før arbejdsdagen (fredag eftermiddag fra kl ca 15) trækker vi rørene op. Bådejeren forpligtiger sig til selv at få rørene fragtet ind fra broen inden vi går igang på arbejdsdagen kl. 9 (lørdag).
opdateret 2024