Skal du på campingferie?

hygge på camping

På Byaasgaard camping tilbyder vi plads til dit eget telt, vogn eller autocamper.

Vi har udsigtspladser med udsigt ud over vandet, pladser med sol og pladser med læ / skygge. 

Pladsens natur

Byaasgaard består af beskyttede naturområder, græsarealer med forskellige buske, træer og en række spiselige planter og buske rundt omkring, som kan benyttes frit.

Campingpladsen er delt i to områder, det nedre “engen” og det øvre “Skoven”. Som navnet siger er der flere træer i ‘Skoven’ og mere åbent på ‘Engen’

Pladsen er i flere niveauer ned mod fjorden, så der er en fantastisk udsigt og kroge “gemt” rundt omkring på pladsen.

En del af vores arealer, specielt ved stranden, er udnævnt til bevaringsværdigt naturområde, netop på grund af naturen, dyre- og fuglelivet. Det værner vi ekstra om. 

Derfor benytter vi heller ingen former for sprøjtemidler eller gift på vores arealer. 

fællesskab

For børn

Vandet er noget af det bedste legetøj børn ved. Fjorden er meget lavvandet, så det er noget af det sikreste badevand i Danmark. Der er store engarealer ved vandet som kan benyttes til fri leg.

Der er store grønne områder med god plads til leg og boldspil – og der er masser af træer og skov som frit kan benyttes. Så hvis du elsker at klatre i træer, så er du kommet til det rigtige sted.

Pladsen har en hoppepude, klatrestativer, gynger og boldbane.

Byaasgaards høns må også gerne fodres med græs/grønt.

Pssst: Har du fundet Junglestien?

Det lille ekstra

Ved alle fællesfaciliteter står der krydderurter til fri afbenyttelse.

På Byaasgaard bor også får – Frode, Ronja og “Det våde får” samt deres lam – gå ind og giv dem lidt gammelt brød – det elsker de!

I kan frit fodre hønsene med græs/grønt og vi sælger deres æg i Gårdbutikken.

Hunde og katte er tilladt på pladsen, i snor.

Se mere om hvem vi er på Byaasgaard

får og lam på campingpladsen